I 2017 blev der foretaget en omfattende afrensning af alle kirkens indvendige overflader, med brug af tøris - kuldioxid i fast form. Metoden blev brugt grundet et lag limfarve under det eksisterende kalklag, der umuliggjorde kalkning på traditionel vis. Metoden efterlader hverken vand eller blæsemedie, og kan udføres så de underliggende lag ikke beskadiges.
Efter afrensningen og reparation af overfladerne, blev der iværksat en pudsning samt komplet kalkning.
Det historiske inventar er restaureret af Konservator Karsten Larsen. Kirkens belysning er gennemgribende blevet istandsat og koret suppleret med ny lysekrone, de to orgler er istandsat og rengjort, ligesom kirkens lydanlæg er udskiftet.
Se flere billeder af projektet
LINK