Sillerup Mølle. Møllerbolig
Nyt tag og renovering af tagrumTegnestuen Mejeriet har igennem årene været involveret som totalrådgiver på restaureringen af Sillerup Mølle – nu omfatter arbejdet udskiftning af bølgepladetaget til paptag på møllerboligen, som det oprindeligt har været på møllen. Indvendigt renoveres tagetagen med nye pudsede vægge. Alt sammen så møllerboligen kan blive klar til udlejning til gæster, der ønsker en anderledes ferieoplevelse.
Sillerup MølleSillerup Mølle ligger på en bakketop udenfor landsbyen Sillerup, nordøst for Haderslev. Møllen er fra 1859, den kom i 1863 i Heinrich Wilhelm Freeses besiddelse, hvorefter hans slægt ejede møllen gennem fire generationer frem til 1983. I 1985 blev den købt af den selvejende institution Sillerup Mølle.
En af de bedst bevarede vindmøllerMøllen er en af de største og bedst bevarede vindmøller i Danmark. Den er udstyret med meget af det originale inventar og værktøj. Den selvejende institution Sillerup Mølle og Sillerup Mølles Venner står for drift og vedligeholdelse af møllen og arrangerer aktiviteter hen over hele året.
Med økonomisk støtteProjektet med det nye tag og renovering af tagrummet er gennemført med støtte af: Slots- og Kulturstyrelsen, Augustinus Fonden, BHJ Fonden, Norlys Puljen og Bygningsbevaringsfonden af 1975.
ENTREPRENØRER
Tømrerfirmaet Reinold Jørgensen ApS
Murermestrene Thomas Hans A/S
CAWO – Blikkenslager
Næssets El-Service
Fjelstrup Malerfirma
Læs & se mere om arbejdet med Sillerup Mølle her:
LINK