Vild natur på Kolding Åpark 1
Fra gold græsplæne til levende bynatur
Mejeriet har fået en levende, summende og spirende forhave, hvor medarbejdere, gæster, sommerfugle og insekter er velkomne til at slå sig ned.
Den flade og golde græsplæne er omdannet til moderne, varieret, vild bynatur, udviklet af ‘Vildskab’ i et frugtbart samarbejde med Mejeriet, Danica Ejendomme og naturhåndværkeren Lorentz Galsgaard, der er anlægsgartner på projektet.
Der er skabt flere niveauer i terrænet med lavninger og skråninger, med forhøjninger, der er skabt af det eksisterende græstørv og flere områder er anlagt med plads til krat, kvasbunker og urte- og blomsterbede.
Der er plantet træer; beplantet med frø sanket fra Kolding Ådal; etableret fugtige områder – og en 'udtjent' træstamme er placeret på grunden. Det varierede bylandskab gør, at flere forskellige arter bedre kan finde levesteder og fødekilder på arealet igennem hele året; det gælder eksempelvis for sommerfugle, insekter, biller, græshopper og bier. Træhvepse, mosser og svampe er allerede rykket ind på området.
Vildskab er et konsulentfirma, der arbejder med bynatur og biodiversitet.
Sommerfuglene er på besøg.
Selv mariehønen holder af den nye have.
Adresse
Kolding Åpark 1
6000 Kolding
Fotograf
Tina Liv
Dato
10.10.2024
Adresse
Kolding Åpark 1
6000 Kolding
Fotograf
Tina Liv