Mange mødte op til indvielsenOver 200 gæster var mødt op til indvielse af Sct. Marie Kirkes nye Sognegård. Indvielsen startede med en festgudstjeneste i kirken med efterfølgende reception i den nye sognegård.
Tættere på kirkenMed opførelsen af en ny sognegård tættere på kirken har menighedsrådet ved Sct. Marie Kirke i Sønderborg fået et længe næret ønske opfyldt. Den nye sognegård er placeret bag det eksisterende kapel, i tæt relation til kirkegården og kirken. Hermed bliver alle kirkelige funktioner, ud over selve kirkens funktioner, samlet i én bygning, hvilket gør hverdagen lettere for både ansatte, menighedsråd og kirkens brugere.
Det skrå loft refererer til loftet i kirken
En sognegård med inspiration fra kirkenMejeriet har været arkitekter på opgaven, og har vægtet at sognegården kommer til at fremstå lys og imødekommende, med trægulve og lyse vægge – og med højt til loftet med inspiration fra kirken.
Mødesalen inden indvielsen. Hjørnevinduet skaber en visuel forbindelse mellem kirken og den nye sognegård
Stor mødesalDen nye bygning rummer bl.a en stor mødesal med plads til ca. 100 personer, to præstekontorer med fælles samtalerum, administration, værksted og omklædning til gravere, et personalerum og et anretterkøkken.