Forår – og snart en summende forhave

Et levende eksempel på bynatur

Mejeriet glæder sig over foråret – og til en levende, summende og spirende forhave, hvor medarbejdere, gæster, sommerfugle og insekter får lyst til at slå sig ned for en stund.

Den flade græsplæne foran Kolding Åpark 1 er omdannet til moderne, varieret, vild bynatur, udviklet af ‘Vildskab’ i et frugtbart samarbejde med Mejeriet, Danica Ejendomme og naturhåndværkeren Lorentz Galsgaard, der er anlægsgartner på projektet.

Vi er klar over, at vores lille stykke bynatur ikke redder hverken klimaet eller sommerfuglene i hele verden – men vi har anlagt haven, så den kan tjene som et godt og levende eksempel på – og som inspiration til – at vi faktisk kan gøre en forskel ved at rette øjnene mod bedre betingelser for naturen, for biodiversitet og for sommerfugle og insekter.

Der er plantet træer; beplantet med frø sanket fra Kolding Ådal; etableret fugtige områder – og en 'udtjent' træstamme er placeret på grunden. Det varierede bylandskab gør, at flere forskellige arter bedre kan finde levesteder og fødekilder på arealet igennem hele året; det gælder eksempelvis for sommerfugle, insekter, biller, græshopper og bier. Træhvepse, mosser og svampe er allerede rykket ind på området.

Vildskab er et konsulentfirma, der arbejder med bynatur og biodiversitet.
Velkommen til Kolding Åpark 1
Sommerfuglene er på besøg.
Bynatur, Kolding Åpark 1
Bynatur, Kolding Åpark 1
Det spirer og gror.
Mariehønen er evigglad for den nye have


Adresse
Kolding Åpark 1
6000 Kolding

Fotograf
Tina Liv
Dato
26.03.2025
Adresse
Kolding Åpark 1
6000 Kolding

Fotograf
Tina Liv
©mejeriet 2025
×
Where external page will load into
×
Where external page will load into
×
Where external page will load into