Vi er glade for og stolte af, at Institutionen Vingesuset i Kolding er blandt de nominerede projekter til Årets Lavemisions Træbyggeri 2024.
Institutionen er bygget op af 27 moduler i lette trækonstruktioner, alle monteret på punktfundamenter.
Byggemetoden er både med til at minimere indgrebet i terrænet og nedbringe brugen af beton. Modulerne er bygget i en opvarmet samlehal, hvilket er med til at sikre en ensartet kvalitet og en kort byggetid.
Gennem hele processen har der været et godt samarbejde mellem Mejeriet, Kolding Kommune (som bygherre) og totalentreprenør DesignModul, omkring krav til bygningens CO2-udledning. Byggeriet ligger på 7,46 kg CO2 m2/år, og er Svanemærket.
Nomineringen til Årets Lavemisions Træbyggeri 2024 er med til at skabe opmærksomhed omkring træbyggeri med et lavt emissionsniveau med optimerede tekniske løsninger og optimeringer i byggeprocessen.
I nomineringen fremhæves"Daginstitutionen i Kolding er et fremragende eksempel på, hvordan man kan forene et lavt CO2-aftryk med kort opførelsestid, høj funktionalitet og et design, der viser nytænkning i byggeri med boksmoduler.
Den nye institution er desuden Svanemærket, hvilket er et udtryk for, at det i hele byggeriets livscyklus lever op til vigtige miljøparametre. Det gælder alt fra lavt energiforbrug og godt indeklima til eksempelvis nøje gennemtænkt brug af kemikalier."Prisen tildeles byggerier, hvor der er anvendt træ som byggemateriale, og som har et højt ambitionsniveau, et lavt klimaaftryk og et spændende design, der alt sammen er til inspiration for resten af byggebranchen.
Mejeriet har været arkitekter og bygherrerådgivere på projektet.
Læs mere om projeket her
LINK