Skovvangen Kolding

Nyt kontordomicil

I den nordlige del af Kolding, tæt på naturskønne omgivelser, har Ingeniør’ne valgt at opføre deres nye kontor domicil.

Projektet ligger i periferien af et industrikvarter, med udsigt over den lokale golfklubs grønne arealer. Syd for grunden findes et fælles naturområde med en tæt træbevoksning, der virker afskærmende mod omgivelserne.

Bygningen består af fire etager, der forbindes af en bred fællestrappe. Stueetagen er indrettet med henblik på at understøtte det sociale liv. Her findes større fællesfunktioner som møderum, aktivitetsrum og kantine. Fra kantinen er der direkte udgang til en sydvendt terrasse med videre adgang til de omkringliggende grønne arealer.

Fra stueetagen leder hovedtrappen op til tre kontoretager, der alle er indrettet med arbejdspladser langs facaderne. Arbejdspladserne har gode dagslysforhold og udsyn til omgivelserne. Centralt på etagerne, og i forbindelse med hovedtrappe og elevator, ligger mindre fællesarealer indeholdende tekøkken og plads til uformelle møder. De indvendige materialer er få og afdæmpede, hvilket bidrager til et roligt arbejdsmiljø.

Arkitekturen er bygget op omkring et overordnet layout, som indretningen, vinduerne og indgangspartiet alle følger. Organiseringen får bygningen til at stå skarpt, samtidig med at den fremstår enkel i sit overordnede udtryk. De skråt afskårne bygningshjørner understøtter layoutet, samtidig med at det blødgør bygningens udtryk.

Facaderne består af en mørk tegl, hvor den markante indramning af de tilsvarende mørke træ-alu vinduer danner en fin kontrastfuld skyggevirkning. Med samme detaljering, og på samme måde som vinduerne skyder sig frem fra facaden, markerer indgangspartiet sig tydeligt for den besøgende.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med bygherren, der hele vejen igennem har haft et særligt fokus på at styrke fællesskabet kollegerne imellem.


Bygherre
Ingeniør'ne
Entreprenør
Fagentreprise
Rolle
Arkitekt
Adresse
Skovvangen 33
6000 Kolding

Areal
1700m2
Kontaktperson
Bo Rattenborg
Anlægssum
30 mio. ekskl. grund
og omkostninger

Status
Opført 2022
Kategori
Erhverv og Tekniske Anlæg
Fotograf
Tina Liv
Bygherre
Ingeniør'ne
Entreprenør
Fagentreprise
Rolle
Arkitekt
Adresse
Skovvangen 33
6000 Kolding

Areal
1700m2
Kontaktperson
Bo Rattenborg
Anlægssum
30 mio. ekskl. grund
og omkostninger

Status
Opført 2022
Kategori
Erhverv og Tekniske Anlæg
Fotograf
Tina Liv
©mejeriet 2024
×
Where external page will load into
×
Where external page will load into
×
Where external page will load into