Bygningen er skabt som et 2- etages sidehus i den traditionelle matrikelstruktur med forhus, sidehus og baghus. Huset har ensidig taghældning og blændet facade langs skel.
Det er i sit udgangspunkt et rustikt hus i Haderslevs traditionelle gule tegl med tagpap og oprindeligt med støbejernsvinduer. Vinduerne blev i 70´erne udskiftet til mindre vinduer og felterne mellem overliggende stik og vinduer var blændet med murværk. Huset er skabt som lagerbygning, men er gradvist taget i brug til andre formål. På 1. salen er der klublokaler.
Opgaven har været, at omdanne depotet i stueetagen til et indbydende kontor med respekt for huset oprindelige karakter.
Facaden står fortsat i blanke sten. Blændede åbninger er genåbnet og vindueshullernes størrelse er genskabt. De forskellige nyere trævinduer er udskiftet med aluminiumsvinduer i et udtryk tættest muligt på støbejernsvinduet.
Gulve er efterisoleret og afsluttet med et nyt betonlag med indlagte varmeslanger og efterbehandlet med klar mat epoxy. Væggene er mod den lukkede facade efterisoleret, og der er opbygget en akustikregulering afsluttet med en perforeret aluminiumsvæg. Øvrige vægge er afrensede og behandlet med en diffusionsåben betonbinder. Loftet er frilagt, så den oprindelige smukke konstruktion med hvælv mellem bjælkerne giver rummet karakter.
Kontoret fungerer som et sammenhængende åbent kontor med et centralt spisekøkken og decentrale mødefunktioner i lukkede og åbne variationer.