I 2017 viste det sig desværre, at der under de eksisterende kalklag lå et lag limfarve, som var årsag til, at kirken ikke mere kunne kalkes på traditionel vis. Derfor blev der iværksat en omfattende afrensning af alle kirkens indvendige overflader. Afrensningen blev foretaget med tøris (kuldioxid i fast form), som er en metode der ikke efterlader vand eller blæsemedie, men alene det afrensede materiale(kalk). Denne metode gør det også muligt, at regulere afrensningen meget nøjagtig, så de underliggende lag ikke beskadiges.

Efter den omfattende afrensning viste underlaget sig, at være meget varierende, værst så det ud i koret, hvor også det ældste hvælv befandt sig (1400-tallet). Hvælvet havde store sætninger og revner, og efter samråd med Nationalmuseet blev der iværksat en stabilisering af hele koret, samt efterfølgende reparation af ribber og hvælvingskapper.

Da alle indvendige overflader var afrenset og repareret, blev der iværksat en pudsning af alle overfladerne, og i direkte forlængelse heraf, en komplet kalkning.

I tilknytning til istandsættelsen af overfladerne, er det historiske inventar blevet restaureret af Konservator Karsten Larsen. Kirkens belysning er gennemgribende blevet istandsat og koret suppleret med ny lysekrone, de to orgler er istandsat og rengjort, ligesom kirkens lydanlæg er udskiftet.