I 2012 fremstår facaden mod Lavgade med stort behov for istandsættelse og derfor beslutter Ejendomsfunktionen ved Haderslev Kommune, at lade facaden grundliggende istandsætte og i et sådant omfang, at den vil kunne holde i mange år fremover.
Det gamle rådhus er bygningsfredet i 1990.
De første afrensningsforsøg på facaden, bestod af en simpel sandblæsning ved forskelligt tryk, det viste sig dog hurtig (hvad vi måske godt vidste), at de to nederste etager fra 1855 var pudset med, den såkaldte rødlige bornholmske puds. Denne er som udgangspunkt særdeles holdbar og i bedste kvalitet, desværre havde de mange malingslag holdt så meget på fugten og forårsaget en lagdelt frostsprængning af pudsen.
Det måtte desværre også konstateres, at en så hårdhændet afrensning som sandblæsning er, ikke var mulig da de mange udsmykninger ville lide stor overlast. I stedet blev der indledt en række forsøg med kemiskafrensning. Alt efter malingstyper og produkter, anvendes forskellige kemityper. Effekten vurderes mellem hver enkelt behandling, som kan bestå af op til 3-4 behandlinger. Efter hver behandling foretages nedvaskning og neutralisering med hedvandsrenser.
Den nye facade var planlagt til at skulle bestå/opbygges af tre forskellige mørteltyper.
Den første type skulle anvendes som ”udkast” den næste som selve pudslaget og endelig den tredje
som slutpuds.
I forbindelses med pudsearbejdet genskabes også vinduesbånd og andre udsmykninger, som ikke fremstår
intakte. Dette arbejde kræver i høj grad håndelag og viden, samt ikke mindst sans for godt håndværk.
Vinstrups gamle taggesims stod desværre ikke til at redde, og måtte erstattes med en kopi. Imidlertid var den gamle så nedbrudt, at en afstøbning ikke var mulig. Der måtte først foretages en nøjagtig opmåling, så en rekonstruktion af de fire flisetyper var mulig, disse fire typer skulle så danne grundlag for en afstøbning.
Vinduerne ”husets øjne” istandsættes grundlæggende, som princip demonteres alle vinduesrammer for istandsættelse på værksted, hvorimod vindueskarme forbliver i hus. I enkelte tilfælde er det dog nødvendigt at demonterer hele vinduer.
Efter facadearbejdet var vel overstået, kunne malerarbejdet i værksættes, alt i tråd med de farvearkæologiske
undersøgelser og efterfølgende beslutning om, at følge farveholdningen fra 1855.
Frederiks VII´s monogram blev som den øvrige facade afrenset og malerbehandlet. I forbindelse med afrensningen kunne det konstateres, at kronen tidl. havde været forgyldt men efterfølgende var overmalet med guldbronze. Efter en kort overvejelse, blev det besluttet, kronen igen skulle forgyldes med tårnguld som tidligere.
Haderslev byvåben stod også til en ”større omgang” Byvåbnet var fremstillet i sandsten og i meget god stand, og havde således kun brug for en opmaling. Byvåbnet har tidligere været placeret mellem de to gotiske buer ved den nuværende indgang i stueetagen, og sidenhen flyttet til den nuværende placering mellem 1. og 2.salen.
Haderslevs gamle rådhus fremstår nu som en smukt og karakterfuld bygning, som med sine mange
delelementer fortæller et stykke af Haderslevs historie.
I 2012 fremstår facaden mod Lavgade med stort behov for istandsættelse og derfor beslutter Ejendomsfunktionen ved Haderslev Kommune, at lade facaden grundliggende istandsætte og i et sådant omfang, at den vil kunne holde i mange år fremover.
Det gamle rådhus er bygningsfredet i 1990.
De første afrensningsforsøg på facaden, bestod af en simpel sandblæsning ved forskelligt tryk, det viste sig dog hurtig (hvad vi måske godt vidste), at de to nederste etager fra 1855 var pudset med, den såkaldte rødlige bornholmske puds. Denne er som udgangspunkt særdeles holdbar og i bedste kvalitet, desværre havde de mange malingslag holdt så meget på fugten og forårsaget en lagdelt frostsprængning af pudsen.
Det måtte desværre også konstateres, at en så hårdhændet afrensning som sandblæsning er, ikke var mulig da de mange udsmykninger ville lide stor overlast. I stedet blev der indledt en række forsøg med kemiskafrensning. Alt efter malingstyper og produkter, anvendes forskellige kemityper. Effekten vurderes mellem hver enkelt behandling, som kan bestå af op til 3-4 behandlinger. Efter hver behandling foretages nedvaskning og neutralisering med hedvandsrenser.
Den nye facade var planlagt til at skulle bestå/opbygges af tre forskellige mørteltyper.
Den første type skulle anvendes som ”udkast” den næste som selve pudslaget og endelig den tredje
som slutpuds.
I forbindelses med pudsearbejdet genskabes også vinduesbånd og andre udsmykninger, som ikke fremstår
intakte. Dette arbejde kræver i høj grad håndelag og viden, samt ikke mindst sans for godt håndværk.
Vinstrups gamle taggesims stod desværre ikke til at redde, og måtte erstattes med en kopi. Imidlertid var den gamle så nedbrudt, at en afstøbning ikke var mulig. Der måtte først foretages en nøjagtig opmåling, så en rekonstruktion af de fire flisetyper var mulig, disse fire typer skulle så danne grundlag for en afstøbning.
Vinduerne ”husets øjne” istandsættes grundlæggende, som princip demonteres alle vinduesrammer for istandsættelse på værksted, hvorimod vindueskarme forbliver i hus. I enkelte tilfælde er det dog nødvendigt at demonterer hele vinduer.
Efter facadearbejdet var vel overstået, kunne malerarbejdet i værksættes, alt i tråd med de farvearkæologiske
undersøgelser og efterfølgende beslutning om, at følge farveholdningen fra 1855.
Frederiks VII´s monogram blev som den øvrige facade afrenset og malerbehandlet. I forbindelse med afrensningen kunne det konstateres, at kronen tidl. havde været forgyldt men efterfølgende var overmalet med guldbronze. Efter en kort overvejelse, blev det besluttet, kronen igen skulle forgyldes med tårnguld som tidligere.
Haderslev byvåben stod også til en ”større omgang” Byvåbnet var fremstillet i sandsten og i meget god stand, og havde således kun brug for en opmaling. Byvåbnet har tidligere været placeret mellem de to gotiske buer ved den nuværende indgang i stueetagen, og sidenhen flyttet til den nuværende placering mellem 1. og 2.salen.
Haderslevs gamle rådhus fremstår nu som en smukt og karakterfuld bygning, som med sine mange
delelementer fortæller et stykke af Haderslevs historie.
