test

Kristkirken i Kolding


100 år gammel beton restaureres

Under en blå himmel i Kolding står Kristkirkens kirketårn indhyllet i stillads. Mejeriet er i gang med at restaurere tårnets betonelementer, et arbejde der ledes af vores restaureringsarkitekt Peter Buchholt Petersen.





Betonlignende materialer har eksisteret i århundreder, men fra sidste halvdel af 1800-tallet tog brugen af moderne beton fart og er i dag et af de mest anvendte byggematerialer i verden. Det betyder at vi fremover kommer til at arbejde med flere ældre og bevaringsværdige bygninger opført med tidlig beton af varierende kvalitet. Kristkirken er et eksempel på dette.






Under Kristkirkens kobberkuppel er gesimsen i så dårlig stand at den må hugges ned og støbes på ny i ca. 40 meters højde. I samme ombæring vil kirketårnets murværk blive vasket og malet. De første restaureringsindsatser blev igangsat kort efter påsken.

Grundstenene til kirken blev lagt i årene 1923-1925, da Kolding by var vokset sig så stor at der var behov for et nyt sogn syd for åen. Kirken blev tegnet af de lokale arkitekter Christian Svane og Axel G. Jørgensen i en nyklassicistisk stil.







Kolding
Tegnestuen Mejeriet A/S
Kolding Åpark 1
6000 Kolding
Email mejeriet@mejeriet.dk
Telefon 7553 7811


Haderslev
Tegnestuen Mejeriet A/S
Gravene 4
6100 Haderslev
Email mejeriet@mejeriet.dk
Telefon 7452 0333

København
Tegnestuen Mejeriet A/S
Lærkevej 15E
2400 København NV
Email mejeriet@mejeriet.dk
Telefon 2858 6323



©mejeriet 2026
×
Loading info
×
Loading info
×
Loading info
×
Loading info