Lindegade 26 er opført 1773 for Brødremenighedens forstander Jonathan Briant.
Lindegade 26 har gennemgået ganske få ombygninger og forandringer gennem tiden, hvorfor denne i dag også fremstår med mange smukke- og historiske detaljer. I den forbindelse kan specielt nævnes trappeforløbet mellem stue- og tagetagen, med alle de tilknyttede detaljer, som f.eks. det dobbelte dørparti i stueetagen, håndlister, knagerækker mv.
Den forestående istandsættelse, måtte således i høj grad handle om, at bevare alle disse detaljer og praktisk talt, være så usynlig som muligt. Arbejdet skulle primært handle om, at forny alle de tekniske installationer, og genoprette de nedslidte dele, som tag, vinduer, gulve osv. Ydermere skulle der foretages en energimæssig optimering, som selvfølgelig handler om, at isolere alle de steder, hvor det er muligt, under hensyntagen til huset, og de bærende bevaringsværdier.
I forbindelse med planlægningsarbejdet, blev der iværksat en lang række undersøgelser, herunder også en farvearkæologisk undersøgelse, som skulle have til formål, at afdække den farvemæssige udvikling gennem tiden. Disse afdækninger, også kaldet ”farvetrapper” er bevaret, dvs. ikke overmalet, og ses den dag i dag
rundt i huset, således vil den interesserede beskuer kun få en ”farvefortælling”
Arbejdet med istandsættelse af Lindegade 26, blev påbegyndt i foråret 2013. Da arbejderne ville blive omfattende, blev det besluttet at helinddække huset, hvilket betyder, at der blev bygget et ”telt” omkring hele huset, således at håndværkerne under optimale forhold kunne arbejde med istandsættelsen. Nedbrydningsarbejdet bliv i værksat og det kunne hurtig konstateres, at tagværk, murremme og etagebjælker var i væsentlig dårligere stand end forventet, tilmed havde indbygningen af et værelse på spidsloftet (over tagetagen) bevirket, at væsentlige bærende komponenter var fjernet eller beskadiget, i en sådan grad at der måtte gøres noget radikalt for at stabilisere huset.
Udbedringen af disse omfattende skader fik naturligvis stor betydning for andre bevaringsværdige dele, som f.eks. stueetagens smukke loftsstuk som måtte repareres og delvis fornyes.
I stueetagens østlige del, udgøres hoved skillevæggen af en svær stolpekonstruktion, der er bræddebeklædt, denne konstruktion savner den dag i dag en historisk forklaring. Et sådant element skal naturligvis bevares, skønt dette teknisk stillede store udfordringer, dels skulle den bære en murstensvæg i tagetagen, og dels var den ikke funderet – så efter en del ”ingeniørakrobatik” (og stædig vedholdenhed fra arkitekten) blev der indlagt et aflastningsprofil over trævæggen, samt støbt et fundament under denne, ingen af disse tiltag er synlige i dag.
Trappeforbindelsen mellem tagetagen og spidsloftet udgøres af en ”sammenstykket” trappe, dvs. angiveligt
en brugt trappe som er tilpasset, eller suppleret efter de givne omstændigheder. Dog er dette så smukt udført, at man umiddelbart foranlediges til at tro, at hele trappen, såvel stueetagen som tagetagen, er samtidigt udført.
Undersøgelser havde vist, at dele af trappen var angrebet af ægte hussvamp, så store dele måtte genskabes på
stedet, dog med genanvendelse af flest mulige dele, så som balustre, håndlister mv.
Som nævnt, har huset gennemgået få ombygninger, der var dog tilføjet en noget mærkværdig kvist, mellem de to oprindelige, og symmetrisk placerede tagkviste mod syd. Denne kvist indeholdt et nyere toilet- og baderum, men skæmmede sydfacade betragteligt. Kvisten blev nedbrudt og toilettet indpasset i tagetagens planløsning, og således har sydfacaden genvundet sit smukke udtryk.
Ud over at taget naturlig vist er omlagt, er der ikke foretaget de store arbejder udvendigt på huset, selvfølgelig er alle dele som vinduer, døre og kviste sat nænsomt i stand.
Den smukke vestgavl er tidligere i historien, blevet delvist overpudset, hvilket ikke understøtter fredningsværdi. Pudsen blev nedhugget, fuger og murværk repareret eller fornyet i nødvendigt omfang, og gavlen har genvundet sit ”majestætiske udtryk”
Juni 2014 står Lindegade 26, klar til genindflytning.
Del
Lindegade 26 er opført 1773 for Brødremenighedens forstander Jonathan Briant.
Lindegade 26 har gennemgået ganske få ombygninger og forandringer gennem tiden, hvorfor denne i dag også fremstår med mange smukke- og historiske detaljer. I den forbindelse kan specielt nævnes trappeforløbet mellem stue- og tagetagen, med alle de tilknyttede detaljer, som f.eks. det dobbelte dørparti i stueetagen, håndlister, knagerækker mv.
Den forestående istandsættelse, måtte således i høj grad handle om, at bevare alle disse detaljer og praktisk talt, være så usynlig som muligt. Arbejdet skulle primært handle om, at forny alle de tekniske installationer, og genoprette de nedslidte dele, som tag, vinduer, gulve osv. Ydermere skulle der foretages en energimæssig optimering, som selvfølgelig handler om, at isolere alle de steder, hvor det er muligt, under hensyntagen til huset, og de bærende bevaringsværdier.
I forbindelse med planlægningsarbejdet, blev der iværksat en lang række undersøgelser, herunder også en farvearkæologisk undersøgelse, som skulle have til formål, at afdække den farvemæssige udvikling gennem tiden. Disse afdækninger, også kaldet ”farvetrapper” er bevaret, dvs. ikke overmalet, og ses den dag i dag
rundt i huset, således vil den interesserede beskuer kun få en ”farvefortælling”
Arbejdet med istandsættelse af Lindegade 26, blev påbegyndt i foråret 2013. Da arbejderne ville blive omfattende, blev det besluttet at helinddække huset, hvilket betyder, at der blev bygget et ”telt” omkring hele huset, således at håndværkerne under optimale forhold kunne arbejde med istandsættelsen. Nedbrydningsarbejdet bliv i værksat og det kunne hurtig konstateres, at tagværk, murremme og etagebjælker var i væsentlig dårligere stand end forventet, tilmed havde indbygningen af et værelse på spidsloftet (over tagetagen) bevirket, at væsentlige bærende komponenter var fjernet eller beskadiget, i en sådan grad at der måtte gøres noget radikalt for at stabilisere huset.
Udbedringen af disse omfattende skader fik naturligvis stor betydning for andre bevaringsværdige dele, som f.eks. stueetagens smukke loftsstuk som måtte repareres og delvis fornyes.
I stueetagens østlige del, udgøres hoved skillevæggen af en svær stolpekonstruktion, der er bræddebeklædt, denne konstruktion savner den dag i dag en historisk forklaring. Et sådant element skal naturligvis bevares, skønt dette teknisk stillede store udfordringer, dels skulle den bære en murstensvæg i tagetagen, og dels var den ikke funderet – så efter en del ”ingeniørakrobatik” (og stædig vedholdenhed fra arkitekten) blev der indlagt et aflastningsprofil over trævæggen, samt støbt et fundament under denne, ingen af disse tiltag er synlige i dag.
Trappeforbindelsen mellem tagetagen og spidsloftet udgøres af en ”sammenstykket” trappe, dvs. angiveligt
en brugt trappe som er tilpasset, eller suppleret efter de givne omstændigheder. Dog er dette så smukt udført, at man umiddelbart foranlediges til at tro, at hele trappen, såvel stueetagen som tagetagen, er samtidigt udført.
Undersøgelser havde vist, at dele af trappen var angrebet af ægte hussvamp, så store dele måtte genskabes på
stedet, dog med genanvendelse af flest mulige dele, så som balustre, håndlister mv.
Som nævnt, har huset gennemgået få ombygninger, der var dog tilføjet en noget mærkværdig kvist, mellem de to oprindelige, og symmetrisk placerede tagkviste mod syd. Denne kvist indeholdt et nyere toilet- og baderum, men skæmmede sydfacade betragteligt. Kvisten blev nedbrudt og toilettet indpasset i tagetagens planløsning, og således har sydfacaden genvundet sit smukke udtryk.
Ud over at taget naturlig vist er omlagt, er der ikke foretaget de store arbejder udvendigt på huset, selvfølgelig er alle dele som vinduer, døre og kviste sat nænsomt i stand.
Den smukke vestgavl er tidligere i historien, blevet delvist overpudset, hvilket ikke understøtter fredningsværdi. Pudsen blev nedhugget, fuger og murværk repareret eller fornyet i nødvendigt omfang, og gavlen har genvundet sit ”majestætiske udtryk”
Juni 2014 står Lindegade 26, klar til genindflytning.
